Italienske forskere har testet en varmepumpe, der henter varme direkte fra solpaneler. I solskin blev den næsten 19 % mere effektiv. Men den største gevinst lå et helt andet sted: i strømmen fra panelerne.

Forskere fra Napoli-universitetet Federico II og det italienske energiforskningsinstitut ENEA har koblet en CO₂-varmepumpe på 10 kW til ti PV/T-paneler – paneler, der producerer både strøm og varme. Bag panelerne løber varmepumpens kølemiddelrør, så den kan optage solvarmen direkte i stedet for at hente varmen i udeluften.

Systemet blev testet 307 gange på ENEA’s forskningscenter Casaccia ved Rom, og resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Applied Thermal Engineering.

Varmepumpe	CO₂ (R744), 10 kW, kan hente varme fra luften eller fra solpanelerne
Paneler	10 PV/T-paneler, der laver både strøm og varme
Forsøg	307 tests på ENEA Casaccia ved Rom
I solskin	Varmeeffekt 8,75 → 10,6 kW (+21,1 %) · COP +18,7 %
Over et helt år	Ca. 100–120 kWh el sparet under de bedste forhold
Konklusion	Strømmen fra panelerne var mere værd end den ekstra effektivitet

Flot i solskin – beskedent over året

Ved en udetemperatur på omkring 22 °C steg varmeeffekten fra 8,75 til 10,6 kW, da solindstrålingen steg fra 322 til 904 W/m². Det svarer til en 18,7 % højere COP. Forklaringen er, at kølemidlet fordamper ved en højere temperatur, når solen varmer panelerne. Ved lidt sol var det til gengæld mere effektivt at hente varmen i luften.

Forskerne brugte forsøgsdataene til at simulere et helt år på syv steder i verden. Selv under de bedste forhold sparede det kun omkring 100–120 kWh el om året at vælge den mest effektive varmekilde. Studiets vigtigste konklusion er derfor en anden: Strømmen fra panelerne havde større økonomisk værdi end den ekstra effektivitet i varmepumpen.

Hvorfor det er vigtigt for dig

En varmepumpe kører på el. Hver kilowatt-time, du selv producerer og bruger, er en kilowatt-time, du ikke skal købe. Det er dér, solceller gør den store forskel – ikke ved at gøre selve varmepumpen lidt mere effektiv.

• Varmepumpen bruger mest strøm morgen og aften. Det er netop de tidspunkter, hvor vertikale solceller, der vender mod øst og vest, producerer mest.
• Den lave vintersol. Vertikale paneler fanger den lave sol i de måneder, hvor varmebehovet er størst, og sne bliver ikke liggende på dem på samme måde som på skråtliggende paneler.
• Batteriet flytter strømmen. Med et batteri kan dagens solstrøm bruges om aftenen og natten, hvor varmepumpen ofte arbejder, og hvor elprisen typisk er højest.
• Taget kan stadig bruges. Over Easy Solars vertikale enheder vejer omkring 12 kg/m² og passer til flade tage, garager og carporte – også grønne tage med sedum.

Det skal siges, at forsøget brugte skråtliggende PV/T-paneler og ikke vertikale solceller, og at det blev lavet ved Rom, hvor der er langt mere vintersol end i Norden. Men pointen holder: Det er den egenproducerede strøm, der tæller.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan varmepumpe, solceller og batteri arbejder sammen om én elregning. Arne Nielsen A/S leverer også varmepumper – se mere på varmepumper.eu.

Det regner vi på for dig

• Hvor meget strøm vertikale solceller kan levere på dit tag – måned for måned, også om vinteren
• Hvor stor en del af varmepumpens forbrug, solstrømmen kan dække
• Om et batteri kan betale sig, og hvilken størrelse der passer til dit forbrug
• Hvordan anlægget placeres, så taget stadig kan vedligeholdes

Typisk er en adresse, et par billeder af taget og en opgørelse over elforbruget nok til, at vi kan komme i gang.

---

Novox ApS er dansk distributør af Over Easy Solar og forhandler af Elecnova. Arne Nielsen A/S og Biotag ApS (der er specialister i grønne tage, sedum og vedligeholdelse af flade tage) leverer og installerer det fulde program. Vil du vide, hvad vertikale solceller kan give til din varmepumpe, så skriv til os på info@novox.dk eller +45 56 21 50 50.

Kilder: Heat Pump News, Solar-assisted CO₂ heat pump achieves 18.7% COP improvement in Italian trials, 23. oktober 2026 · Università degli Studi di Napoli Federico II og ENEA, Applied Thermal Engineering (2026). Foto: Università degli Studi di Napoli Federico II / Applied Thermal Engineering, CC BY 4.0.