Trygve Mongstad, stifter af Over Easy Solar, kalder de to daglige pristoppe for elmarkedets nye hjerteslag. Producerer dit anlæg, når strømmen er noget værd?

Se på elprisen en solrig sommerdag. Den falder mod nul – ofte under nul – i timerne omkring middag, og den stiger igen om aftenen, når solen er væk og forbruget topper. Dag efter dag. Trygve Mongstad, stifter og CEO for Over Easy Solar, kalder det det europæiske elmarkeds nye hjerteslag, og han har vist det med en video over tre ugers tyske priser: to daglige pulse, morgen og aften, og et dybt hul midt på dagen, hvor solen står højest.

Danmark er ikke anderledes. Vi har haft flere timer med negative priser i DK1 og DK2 de seneste somre end nogensinde før, og mønsteret forstærkes for hvert år, der bygges flere konventionelle solcelleanlæg.

Problemet ingen taler om

Det er let at læse historien som “solceller er blevet for meget”. Det er den forkerte konklusion. Mongstads pointe, som han uddyber i podcasten Rooted in Change med Jan Christoph Bohnerth, er den modsatte: Den Grønne Omstilling af elnettet er langtfra færdig, og vi skal bruge langt mere strøm til transport, varme og industri. Solens opgave er ikke løst.

Det, der er brudt sammen, er forretningsmodellen. Alle anlæg, der producerer på samme tidspunkt, konkurrerer om de samme timer – og i de timer har elnettet mindst brug for strømmen. Et anlæg, der leverer sin største produktion, når prisen er nul, tjener ikke penge på den produktion. Det gælder, uanset om man sælger til nettet eller regner med egetforbrug: Midt på dagen er der typisk mere produktion, end bygningen kan bruge.

Hvorfor vertikale paneler ændrer regnestykket

Over Easy Solars løsning er at flytte produktionen. Deres præfabrikerede enheder består af vertikale, tosidede paneler, som står øst-vest på det flade tag og høster lys fra begge sider – med en bifacialitet på 95 %. Resultatet er en produktionskurve med to toppe: én om morgenen og én sidst på eftermiddagen. Tæt på de timer, hvor prisen er højest, og hvor elnettet mangler strøm.

Tre ting følger af det:

• Højere værdi pr. kWh. Strømmen produceres i timerne med høj pris og høj efterspørgsel i stedet for i nul-timerne.
• Mere egetforbrug. Morgen- og eftermiddagsproduktion passer til en typisk bygnings forbrug – og til de danske tariffer, hvor spidslasttarifferne rammer sidst på eftermiddagen og om aftenen.
• Bedre vinterudbytte. Vertikale flader fanger lav sol effektivt. Et af Over Easys største projekter, 320 kW i Tromsø i Nordnorge, viser, at teknologien netop trives på nordlige breddegrader.

Hertil kommer det praktiske: Enhederne vejer omkring 12 kg/m², er ballastfri og kræver ingen gennemføringer i tagpappet. De kan stå på lette tage, der ikke kan bære et konventionelt ballasteret anlæg, og de er åbne strukturer, så et grønt tag under panelerne får både lys og regn. I Tyskland er cirka hvert tiende nye flade tag grønt – omkring ti millioner kvadratmeter om året, som konventionelle solceller ikke kan bruge.

Fra rooftop-idé til 15 lande

Over Easy Solar brugte tre år på udvikling, prototyper, vindtunneltest og certificering, før produktet kom på markedet i 2024. To år senere er der leveret til omkring 60 projekter i mere end 15 lande – fra boliger og skoler til store logistikbygninger – med i alt cirka 3 MW fordelt på over 20.000 m² tag. Som Mongstad selv siger i podcasten: Da han startede for fem år siden, forstod ingen, hvad han talte om, når han nævnte produktionsprofilen. I dag er negative middagspriser hverdag.

Hvad det betyder for danske bygningsejere

EU’s bygningsdirektiv indfører krav om solceller på nye bygninger, hvor det er teknisk og økonomisk muligt – først for nye offentlige bygninger og erhvervsbygninger over 250 m² fra udgangen af 2026. Solceller bliver dermed ikke længere kun et økonomisk valg – men det bliver stadig et økonomisk spørgsmål, hvilken løsning man vælger. Et anlæg, der producerer i de forkerte timer, kan blive en omkostning frem for en investering.

Vores anbefaling til ejere af flade tage i Danmark er derfor enkel:

1. Se på produktionens timing, ikke kun årsudbyttet. Et vertikalt anlæg med to daglige toppe kan give en bedre tilbagebetaling end et større, konventionelt anlæg, der producerer, når ingen har brug for strømmen.
2. Kombinér med batterilagring, hvor forbruget kræver det. Over Easy flytter produktionen mod morgen og eftermiddag; et Elecnova-batteri flytter resten hen, hvor det skal bruges – og sænker samtidig kravet til netkapacitet og tilslutning.
3. Udnyt taget, som det er. Lette tage, grønne tage og tage med servicebehov er ikke længere udelukket fra solenergi.

Elmarkedets nye hjerteslag går ikke væk. Det gør spørgsmålet heller ikke: Producerer dit anlæg, når strømmen er noget værd?

---

Novox ApS er dansk distributør af Over Easy Solar og Elecnova for Danmark, Færøerne og Grønland. Arne Nielsen A/S leverer og installerer det fulde program; Biotag ApS er specialister i grønne tage, sedum og vedligeholdelse af flade tage. Vil du vide, hvornår dit tag producerer – og hvad strømmen er værd – så skriv til os på info@novox.dk eller +45 56 21 50 50.

Kilder: Rooted in Change, podcast-episode 55 med Trygve Mongstad, Over Easy Solar (lyt her) · Over Easy Solar AS, produktdata · EU’s bygningsdirektiv (EPBD).