Danskerne køber solceller som aldrig før – og de gør det for pengepungens skyld. Men et anlæg er kun så godt som de timer, det producerer i. IEA’s nye rapport om elektrificering viser, at solstrøm midt på dagen er ved at blive næsten gratis, og at værdien flytter til de timer, hvor solen står lavt. Det er netop dér, vertikale solpaneler og batterier gør en forskel.
Af Novox ApS
7 kroner i spidstimen
Sensommeren bød på de højeste elpriser i spidsbelastningstimerne i to år, med op til 7 kr. pr. kWh. Ifølge DR mærker solcelleinstallatørerne nu en tydelig stigning i både henvendelser og ordrer, og mange private købere siger ligeud, at det er økonomien, der driver beslutningen.
Læg mærke til, hvornår de dyre timer ligger: om morgenen og tidligt på aftenen. Det er grunden til, at batterier er blevet en populær tilføjelse – de gemmer middagsstrømmen til de dyre timer. Og det er netop de timer, vertikale paneler producerer i.
DR citerer samtidig DTU Elektro for, at solstrøm, der bruges i selve bygningen, ikke belaster et elnet, som i forvejen har begrænset plads til ny produktion. Jo mere af strømmen der bruges lokalt og i de rigtige timer, desto større er gevinsten – både for ejeren og for nettet.
Billedet bekræftes på globalt plan. I september udgav IEA sin særrapport om elektrificering, lavet op til klimatopmødet COP31. Målet er, at el skal dække 35 procent af verdens energiforbrug i 2035 mod 23 procent i dag. Det kræver enorme mængder ny grøn strøm, og solceller er den største kilde til vækst.
Men rapporten fortæller også noget, som enhver ejer af et solcelleanlæg bør lægge mærke til: Strøm er ikke bare strøm. Den er værd forskelligt alt efter, hvornår på døgnet og året den produceres.
Når alle producerer på samme tid
Traditionelle solcelleanlæg vender mod syd og producerer mest omkring middag. Når mange anlæg gør det samme, falder prisen netop dér. IEA har talt efter: I mere end 60 elmarkeder er antallet af timer med negative elpriser steget fra i gennemsnit 110 timer om året i 2019 til over 450 timer i 2025. Samtidig ser man ifølge IEA prisspidser om aftenen, når solen går ned, og forbruget stiger.
Med andre ord: Den strøm, et sydvendt anlæg producerer mest af, er den strøm, der er mindst værd.
Vertikale paneler producerer, når strømmen er mest værd
Vertikale, tosidede solpaneler vendt mod øst og vest har en anden produktionsprofil. De fanger morgensolen på den ene side og eftermiddags- og aftensolen på den anden. Produktionen fordeles over dagen i stedet for at toppe ved middagstid, hvor prisen er lavest.
Om vinteren står solen lavt på himlen, og her har en vertikal flade en naturlig fordel frem for et fladt eller let hældende panel. Og sne har svært ved at blive liggende på et vertikalt panel.
For virksomheder med flade tage, som logistikcentre, supermarkeder og industribygninger, er der en ekstra fordel: Vertikale paneler i rækker lader taget være tilgængeligt, og vægten er fordelt på en måde, der passer til mange lette tagkonstruktioner.
Batteriet tager resten af døgnet
På vejen mod nettonul regner IEA med, at verdens batterikapacitet stiger næsten ti gange til omkring 2.900 GW i 2035, fordi batterier kan flytte strøm fra de billige timer til de dyre. Rapporten peger også på, at fleksibelt forbrug kan spare på dyre udbygninger af elnettet. I dag går næsten to tredjedele af investeringerne i elnettet til distributionsnettet, og de omkostninger ender på forbrugernes regning.
For en virksomhed betyder det i praksis:
- Egenforbrug: Strøm fra panelerne gemmes til de timer, hvor virksomheden selv bruger den, i stedet for at blive solgt billigt.
- Spidsbelastning: Batteriet kan tage toppen af virksomhedens forbrug og dermed reducere den del af regningen, der afhænger af den største effekt.
- Nettilslutning: Hvor elnettet er presset, kan et batteri gøre det lettere at udvide uden at vente på en større tilslutning. IEA beskriver, at store netprojekter tager 5 til 13 år.
Vertikale paneler og batteri supplerer hinanden. Panelerne spreder produktionen ud over dagen, og batteriet flytter det overskud, der stadig er, til aftenen.
Timer og årstider
Batterier er gode til at flytte strøm fra time til time. Men ifølge IEA dækker batterier under 1 procent af behovet for at flytte energi fra sommer til vinter. Den opgave kræver andre løsninger, som grønne brændsler og fleksible kraftværker. Et grønt energisystem har brug for begge dele: sol og batterier til døgnet, lagrede grønne molekyler til årstiderne.
Vil du vide, om dit tag er egnet?
Novox ApS tilbyder en gratis tagscreening og en business case for virksomheder med flade tage. Skriv til os på info@novox.dk, så vender vi tilbage.
Kilder: DR (4. oktober 2026), Solceller er populære: Vi gør det for pengepungens skyld. IEA (september 2026), Electrification – Special Report, CC BY 4.0.
